25. nov 2021

Tag på bilferie i elbil

Del på:

Langt de fleste danskere har været på bilferie, enten med familien eller med vennerne. Og med god grund, for bilferier er indbegrebet af hygge og god stemning.
Godt nok sidder man tæt og ofte i længere tid ad gangen, men forventningens glæde til ferien kan hurtigt opveje de negative sider. Bilferier byder på masser af gode stunder til at udforske sin musiksmag, lege sjove lege i bilen eller spise hjemmelavede snacks i bilen, men man kører. Køreturen giver også god mulighed for at lave stop undervejs og kigge på lokale attraktioner på vejen eller tage en overnatning et spændende sted, som man normalt ikke ville have besøgt.

Køreturen på sommer- eller vinterferie kan være en afslappende rejse, hvor man kan få en lur, og nyde det gode selskab i bilen, mens landskabet suser forbi og destinationen nærmer sig.

 

Fordele og ulemper ved at tage på bilferie i en elbil

Fordele:

I store dele af Europa er der fyldt med ladestandere, da der har været stor efterspørgsel på elbiler de seneste år. Du kan derfor ofte finde en lader i god tid, inden du har brug for strøm.

Elbiler har ingen motor, der larmer. Du kan derfor se frem til en meget lydløs køretur på din bilferie i elbil, hvor det er nemmere at snakke sammen under kørslen.

 

Ulemper:

Det er nødvendigt at planlægge din rute lidt mere. Du skal vide, hvor langt din elbil kører på en opladning, så du ca. ved, hvor langt du kan køre mellem opladningerne, om der er en ladestander i nærheden af din destination, og om dit abonnement til opladning dækker i udlandet.

At køre på bilferie i en elbil afhænger i stor grad af batteriet. Du bør derfor skåne dit batteri ved at køre efter forholdene og samtidig undgå høj varme eller meget lave temperaturer. Undersøg mulighederne for en parkeringskælder eller andre forhold, der er mere ideelle for din bil, så batteriet ikke belastes for meget.

På nogle rastepladser med ladestandere er der også handle- og spisemuligheder. Du kan derfor risikere, at andre holder meget længe i ladestanderen, mens de er inde og spise eller handle, hvilket kan give kø og frustrationer.

 

Den miljørigtige ferie

Selvom bilferie i elbil selvfølgelig er en klimavenlig måde at komme på ferie på, kan man stadig vælge transport, der er endnu mere miljøvenligt. Eksempelvis er der masser af muligheder for at tage rundt i hele Europa med tog. Det er en billig og nem måde at se så meget af Europa på, som muligt.
Der udforskes også stadig muligheder indenfor miljøvenlig færgedrift. Flere færger begynder nemlig at bruge strøm, som deres primære kilde til fremdrift, og det er et stort skridt i retningen af endnu mere miljøvenlig transport, og væk fra forurenende flyrejser.

Vil du være endnu mere miljørigtig på din ferie, kan du vælge at tage på busferie, hvor du nemt, billigt, og med hensyn til miljøet bringes til din destination. Endnu mere miljøvenligt er det selvfølgelig at tage på cykel- eller vandreferie.

Bilferie i elbiler giver dog stadig en stor frihed, og det er bilferie, præcis som vi kender det, dog med mindre støj og lidt flere stop undervejs.