5. jan 2023

Top 5 sjældne klassiske biler

Del på:

Top 5 sjældne klassiske biler

Biler er meget mere end et transportmiddel. For mange er biler en hobby og en livsstil, hvor der bruges mange timer på at researche alt ved bilerne: bilmærker, årgange, motorer, ekstraudstyr og meget mere. Mange samler på gamle, klassiske biler og bruger mange år og penge på at fuldende samlingen af veteranbiler eller klassiske biler. Det kan være en dyr hobby, og det kan være en fordel at være lidt fingerhabil – så kan man nemlig købe klassiske biler i dårlig stand og gøre dem mere værd.  

Der er mange forskellige meninger og holdninger til, hvad der gør en bil til en klassiker. For nogen er det årgangen, for andre er det særlige modeller, der har gjort et indtryk.

 

De mest sjældne biler i verden

 

  1. Rolls Royce 15 hp

Den mest sjældne bil i verden er samtidig også en af de ældste og dyreste biler, der findes. Det er en Rolls Royce med, der som navnet antyder, 15 hestekræfter. Bilen er fra 1904, og er det første eksemplar fra Rolls Royce, der blev produceret i Manchester i England.

Bilen er udstillet på udstillinger og museer flere steder i verden, og den kan derfor ikke længere købes. Bilen blev begyndelsen for det luksuriøse bilfirma, som siden har haft stor succes med eksklusive biler

 

  1. Dodge Coronet Convertible

Nok en af de mest sjældne amerikanerbiler, der findes i verden. Der er nemlig kun lavet fire eksemplarer af denne model: to gange blev den produceret i 1967, og efter 2 års pause, blev den igen i 1970 produceret i to eksemplarer. Modellen er ikke umiddelbart noget særligt i forhold til hverken design eller mekanik, men mange samlere synes, den er unik, fordi der kun findes fire i verden.

 

  1. Porsche 916

I 1972 begyndte Porsche at producere deres nye model, 916’eren. Dog stoppede produktionen allerede efter 12 styks, som alle kun var prototyper. Porsche vurderede nemlig, at bilen var for dyr, og de nedlagde derfor produktionen. Det har gjort modellen utroligt sjælden og eftertragtet.
Modellen er den letteste og mindste fra Porsche, og den havde en topfart på 233 km/t.

 

  1. Talbot Lago Grand Sport

Fra den kontroversielle producent, Talbot, kom den eftertragtede model Lago Grand Sport, der i 1948 blev produceret i to forskellige udgaver – en luksusmodel og en racermodel. Luksusmodellen blev kun lavet i 12 eksemplarer, og den er derfor meget populær blandt samlere.

 

  1. 1921 Helica de Leyat

Den kontroversielle ”bil”, der mere minder om et fly uden vinger blev skabt i Frankrig, og er særligt kendt for sit utraditionelle udseende. Der er ingen motor, men i stedet en stor propel foran, som driver bilen. Denne bil er i sandhed en klassiker og en sjældenhed.

 

Hvad kendetegner en sjælden bil?

Der kan være flere definitioner af en sjælden bil, men den mest gængse er, at modellen kun er lavet i få eksemplarer, eller at der ikke længere eksisterer så mange eksemplarer af bilen.

Mange gamle klassiske biler er produceret i midten eller slutningen af 1900-tallet, men indenfor de seneste år, er der også produceret biler, som har potentiale til at blive klassikere. Det er blandt andet:

  • Porsche Boxter Spyder 2009
  • Mercedes CLK 63 AMG Black Series 2007
  • Mini John Cooper Works GP 2006

Bilerne er kun produceret i begrænsede eksemplarer, men har det tilfælles, at de er sjove at køre og stadig kan købes til relativt fornuftige penge.